Vejledning 10. klasse

Her i Syddjurs kommune er der flere der vælger 10.klasse – både på de to kommunale tilbud og på private 10.klassestilbud. I udgangspunktet får man uddannelsesvejledning, hvis man endnu ikke er uddannelsesparat.

Rønde skoles 10.klasse og EUD 10 i Kalø, er de to kommunale 10.klassestilbud, hvor der er vejledning til alle elever. På privatskoler modtager alle elever fælles vejledning, og de elever der endnu ikke er vurderet uddannelsesparate bliver tilbudt individuelle samtaler.

Du bliver uddannelsesparathedsvurderet 2 gange i løbet af skoleåret: 1.december og 1.juni.

Når du går i 10.klasse ser din uddannelsesvejledning således ud:

Du får introduktion i klassen (kollektiv vejledning) til følgende:

  • www.optagelse.dk 
  • www.ug.dk
  • eVejledning
  • Orientering om uddannelsesmuligheder.
  • Orientering om den obligatoriske brobygning.
  • Du skal i obligatorisk brobygning i 10.klasse.
  • Evt. snak om praktikmuligheder.
  • Uddannelsesmesse hvert år i oktober / november i Rønde Hallen.

 

Hvis du endnu ikke er parat til uddannelse eller går på et af de kommunale 10.klassestilbud, får du også tilbudt individuelle samtaler, her kan man bl.a.:

  • Snakke konkrete uddannelsesmuligheder for dig samt få hjælp til at træffe en beslutning.
  • Arbejde med vejledningsplan og uddannelsesplan. 
  • Hjælp til tilmelding til næste uddannelsestilbud.
  • Hvad du og dine forældre ellers har brug for.

Derudover deltager din uddannelsesvejleder i relevante møder, hvis du endnu ikke er parat til uddannelse.

Alt dette foregår i samarbejde med forældre og skole.

Derudover foreslår vi, at du deltager i åbent hus arrangementer på flere ungdomsuddannelser. Du kan finde det her:

https://www.ug.dk/arrangementer